Mandag. Første dag på ugen. Første dag på ugen for alle mennesker. Eller, for alle i Danmark i hvert fald. Det er sgu egentlig lidt skønt, at have overstået "MANDAGEN". Den alle snakker om, den alle hader. Men nu er den overstået og der går lang tid til vi ses igen mandag.
Igen i aften sidder jeg i min kælder. Og det er skam positivt, bare roligt. Jeg elsker det. Med Debussy's Clair de Lune så kan intet gå galt.
Og det er her jeg begynder at tænke. Fundere. Reflektere.
Jeg tog bussen til jagttegn i dag. Og det slog mig pludselig, hvad det er der foregår. Alle bruger denne bus. Sidder i den eller står. Bruger den til at komme frem eller måske tilbage? Tilbage til en elsker? Frem til et arbejde? Og alle bruger den. Og misforstå mig nu ikke, for det er jo ikke ment som "alle-6-millioner-danskere" men mere som mennesker. Det skøre, den kloge, den høje, den lave. Ham alle elsker, hende alle hader. Puderdåsen, den naturlige. Ham der høre lidt for højt musik og hende den ældre dame der altid brokker sig. Og alligevel er der en ro i en bus, du ikke finde mange steder. Alle stener. Alle slapper i hvert fald lidt af. Nyder de bare bliver transporteret. Og når man så ser dem stå der, ventende på bussen, så kan jeg ikke lade være med at tænke "hvor skal du hen?". Hjem? Ud?
Jeg nyder de sidste toner af Clair de lune og slukker computeren.
Adieu og Bonne nuit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar