Hverken høj intelligens eller fantasi eller begge dele tilsammen skaber geniet. Kærlighed, kærlighed, kærlighed er sjælen i al genialitet



mandag den 31. januar 2011

Bon Iver on a sunday

Så blev det søndag. Endnu en uge er gået, og igen ligger jeg alene i min seng.
Fik dog kysset kæresten farvel, faldt derefter kort i søvn, og ligger nu for mig selv.
Igen er min kælder tyst, alle er nemlig smuttet i seng.
Men ud af hørebøfferne lyder dejlig musik. Og det er Bon Iver der fylder mit hovede med Re: Stacks. Wow, så simpelt, så lækkert! Tak til Mille Hansen, der lod mig stjæle hendes musik fra hendes iPod.
Første gang jeg hørte Mille nævne navnet på dem, troede jeg de hed noget i retning af Bonny Ver. Det gav ingen resultater på google.
Men tak.

Klokken er nu over tolv. Det er især natten jeg nyder.

I lørdags brugte jeg aftenen med Kathinka og Jesper. Vi jammede for vildt, dansede og sang. Og drak. Det var sgu hyggeligt. Gid man bare kunne more sig hver dag.

Jeg var nede ved vandet med Jeanne idag. Det er altså et fantastisk syn, med alle de isflager.
Man skulle næsten tro man var på Grønland eller et andet koldere sted.


Dette billede er taget af min far nede ved vandet.


I dag, mandag d. 31, er det Vigillius dag. Og der er ikke mere ved den dag, end at der på denne dag blev dræbt en biskop i 400-tallet. Trist.

Men i dag er det også den sidste dag af Januar 2011. Og januar er opkaldt efter guden Janus, der havde to ansigter. Det ene kunne se frem i tiden og det andet tilbage. Og er det ikke det vi bruger januar på? Vi har lige nydt, at vi er kommet ind i det nye år, og brugte den første dag på at fejre det. Og nu må vi se frem ad. Hvad skal vi lave, hvad skal vi nå? Alt skal planlægges og kun halvdelen bliver til noget.

Men jeg ville slutte af. Tak til Mille og Bon Iver. Tak til dagen der gik, tak for alt.

Og til sidst en lille opfordring; Lyt for guds skyld til Re: Stacks bare en enkelt gang. Du vil ikke fortryde det!

Adieu

tirsdag den 25. januar 2011

SKOD!

I dag gjorde noget dumt.

Jeg havde 5 minutter til at ryge en enkelt cigaret. Jeg løb ned af trapperne, tændte cigaretten, røg den og smed den. Dumt.

Jeg spurtede op af trapperne for, at nå til samfundsfag, nåede op i klassen, og BANG, der stod peddellen!
Så måtte jeg ned, af de selvsamme trapper jeg lige var gået op af. Med peddellen i nærheden skulle jeg så feje HELE GÅRDEN! Og der var selvfølgelig en masse rygere der stod og grinte. Og som om det ikke var nok, så ligger vores klasse lige ud til, så der var også tilråb og grin fra klassen. Dumt, dumt, dumt! Men heldigvis skulle jeg ikke feje hele gården. Det var højst 10 minutter, og folk grinte bare og sagde "Jeg skulle gøre det sidst". Så kom pedellen, sagde tak, og roste mit flotte fejearbejde, og bad mig bare pænt om, at smide mit skod i skraldespanden næste gang.

Undskyld, jeg gør det aldrig mere :)

mandag den 24. januar 2011

Piano pianissimo

Tænk sig, første skoledag i uge 4 er næsten forbi. 5½ time kan godt gå stærkt, selvom man ikke skulle tro det. Især efter man måtte kæmpe sig op af sengen, efter en ellers god nattesøvn.

"Man skulle forbyde skole om mandagen" kan jeg tit læse på Facebook. Dovne skoleelever der mener, at hvis man afskaffede skolen om mandagen, så ville alt løse sig. Men, så skulle man bare starte tirsdag? Og så kunne vi starte forfra. Man skal vel bare nyde, at man kan stå op og at man har noget, at lave.

Jeg mødte endda op 1 modul før jeg skulle. Matematikken var ikke lavet, så jeg måtte sidde og skrive det med Kasper Larsen og Magnus Liljeberg. Det var sgu egentlig meget hyggeligt. Og vi blev da også færdige. Men hold da op, hvor kunne jeg godt have brugt den ekstra time søvn! Jeg føler mig så ringe der klokken 7.00 - 7.30. Og ja, jeg ved godt der er andre der står op klokken 6.00, men det ændre ikke på, at jeg er træt ligemeget hvad.

Grunden til, at dette indlæg hedder "Piano Pianissimo" er fordi det er noget jeg har tænkt over.
Piano Pianisimmo er et udtryk man bruger inden for musik.
Piano betyder stille (soft på engelsk) og Pianissimo betyder "meget". Så Piano Pianissimo betyder altså meget stille. Man hvor er skillelinjen mellem stille og meget stille? Er stille når man hvisker? Eller er det når læreren råber "STILLE!!!" For hvad er meget stille i forhold til det? Er det når der er helt tyst?
Jeg ved godt hvad udtrykket står for, og jeg er godt klar over hvordan det bruges i praksis. Men det er lidt mærkeligt?

Dagens navn er Timotheus dag. Og Timotheus var Apostlen Paulus rejseledsager, til Timotheus blev stenet i år 97. Hvorfor ved jeg ikke, men Apostlen Paulus ved jeg da noget om. Paulus blev født jødisk under navnet Saulus. Han var en blind farisæer (Farisæerne var "Jesu fjender" i Bibelen), men fik synet tilbage da han konverterede til Kristen. Det er utroligt hvad man kan ved, at blive kristen. Det er faktisk Pauli omvendelses dag i morgen, den dag hvor Paulus fik synet tilbage. Fantastisk.

HOV! Husk at se mine Flickr billeder i mit diasshow i bunden af bloggen :)!

Adieu og Tuttelu!

søndag den 23. januar 2011

Sådan en søndag

"Sådan en tidlig søndag morgen, er der ingen brug for mig"
Det synger John Morgensen i "Søndag Morgen".
Og sådan kan man sgu godt have det nogen gange. Søndag vil man bare slappe af. Sove længe, spise sent og stene tv. Det er trodsalt også det der står i bibelen. Søndagen er hviledagen. Og det er den sgu også blevet brugt på.

I dag har Jeanne og jeg leget med hundehvalpen Rhesus, og jeg siger jer, den er sgu sød!

Dagens navn er Emerentias dag. Emerenitas var en kvinde der var veninde med Sankt Agnes. Emerentia kunne åbenbart hjælpe gravide eller folk der ikke kunne få børn. Og hun kunne også hjælpe ved kolik. Hun blev så stenet til døde, på Sankt Agnes grav, i starten af 300-tallet.

Måske skulle hun have holdt en hviledag?

Jeg vil nyde resten af min dag men Jeanne og så starter en ny uge i morgen... Suk... 
Især suk, fordi vores matematik lærer gør alle i 1.F forvirrede!

Adieu

lørdag den 22. januar 2011

Love and luck


Forestil dig du har en fantastisk kæreste. En kæreste, du elsker højere end alt andet. En kæreste, du tænker på konstant. En kæreste, som du gerne vil tilbringe livet med. Sådan en har jeg.

Dette billede er taget i Fensmarkskoven, på en varm forårsdag i 2010.

Burning a tree






En eftermiddag med Jeanne i haven :)

fredag den 21. januar 2011

Samfundsfag på højt niveau

Samfundsfag. Dagens sidste time.
En tavle med streger og krummelurer. En forvirret lærer, der springer frem og tilbage mellem ideologier og politikere. Velfærdssamfund og artikler.

Notet bliver griflet ned, og suk lyder, da 3 artikler om velfærd bliver udleveret. VI VIL HAVE FRI! En længe ventet pause bliver lovet.

I dag er det fredag. Det kan bekræftes på erdetfredag.dk, og svaret er JA! Dagen skal bruges på fredagscafé, klaver med trompetist, Øl på NGH, Øl på Tyren, Billard på Tyren, aftensmad hos Jesper og så bare koge med Jesper på hans værelse, med guitar, smøger og øl. At være træt på en fredag. Med Sarah Toftlund som stavekontrol, klarer jeg mig igennem min blog.

Dagens navn er Agnes dag.
Agnes var en kristen skøn jomfru, der ikke ville giftes med en hedensk bejler (forståeligt nok). Som straf blev hun afklædt og smidt ind på et bodel. Helt nøgen måtte hun bo på dette bodel, men heldigvis kom gud, og lod hendes hår gro, så hun kunne dække sin krop.

Jeg håber virkelig gud har været hurtig, for hun kunne sikkert godt have fundet noget at dække sig med, for som vi alle ved, kan man godt se igennem hår. Jeg ville nok have fundet noget tøj.
Grunden til jeg nævner lige præcis denne dag, er fordi en parallelklasse kammerat er kommet ud for noget i samme dur. Efter første modul, som var idræt, gik den kære Martin Wendelbo i bad, mens to såkaldte venner tog alt hans tøj, og smuttede. Grinende kommer de ud, og råber "MARTIN ER NØGEN!!!"
Det skal lige siges, at Martin har rimelig kort hår, så jeg håber på, at gud endten var hurtig, eller at han fandt sit tøj, for ellers tror jeg Martin går nøgen rundt.

Måske burde det hedde Martins dag?

Adieu og Au revoir

torsdag den 20. januar 2011

"Ingen due for os idag"

I dag er det Fabian og Sebastians dag.
Fabian, fordi der for 1775 år siden landene en due på Pave Fabian den frommes hovede. Det gjorde ham til pave.
Sebastian fordi en officer blev forrådt af sine egne mænd og gennemborede ham med pile. Men han døde først da han blev halshugget i år 288.

Idag er der ingen der er blevet gennemborede og der er ingen duer i nærheden. Måske er det fordi Tycho Brahe valgte, at den 20. Januar skulle være blandt 32 dage der skulle være ekstra uheldige?

Men der er masser af fransk grammatik, med Mikkel Nielsson som makker.
Og som han sagde "Der bliver sgu ingen duer for os idag Christian".

Jeg glemmer bare duerne, og nyder at solen skinner, arbejdet er aflyst og at Jeannes lille Golden Retriever hundehvalp Rhesus kommer hjem, idag. Og nu tænker i nok - Rhesus? Og ja, det er fordi så kan man spørge "Er du negativ eller positiv, Rhesus?".

Adieu og à La Prochaine

onsdag den 19. januar 2011

Ce n'est pas une pipe

Dette er ikke en pibe...

Men skulle jeg gå ud og tænde op for den rigtige pibe? Tage iPoden med og nyde whiskeytobakken? Tror jeg nok lige jeg skal!

Afslapning for groft

At sidde på værelset.
Lytte til musik gennem de gule hørebøffer. Svinge guitaren.

Lade fingrene glide henover strengene, påsætte capoen så alt bliver lysere.

Lade Tina Dickows smukke stemme og rytme følge min guitar. Eller følge hende. Mærke hvordan man bliver tom i hovedet mens man leger. Lege med lyden. Lukke øjnene. Høre alt stemmer.

Fundere over tilværelsen. Reflektere over alt man gør rigtig, alt man gør forkert.
Nyde stilheden i kælderen. Kun mig og guitaren. Og Tina.

At sidde på værelset

Sommer, sol og redningsvest

Mmh! Dette billede er taget fra vores daværende båd "Marsvinet Lillebælt". Svinet blev desværre stjålet sommeren 2010 fra vores garage :( Det var ellers en skøn gummibåd. Man savner helt den tunge motorlyd, mens fødderne var placeret solidt på bunden af båden. Hånden snoet rundt om rebene på siden og så bare vinden i håret. Jeg bliver ofte stadig fascineret over stilheden på havet. Og i havet.

Docklands in London

Hold kæft hvor jeg savner London! Dette billede er taget i september 2008. Savner atmosfæren af nye mennesker. Savner rulletrappe billeder, og folk der tror man er kendt. Savner Starbucks... Suk.

Cantaloop på Pontianus dag

"Ladies and Gentlemen, as you know we have something special for you at Birdland this evening. A recording for Blue Note Records"

Onsdag den 19. januar er Pontianus dag. Han blev pisket, vandrede på gloende kul, fik hældt smeltet bly i halsen og blev sluttelig kastet for løverne, alt sammen fordi han ikke ville fravige sin tro. Wow!
Sådan må 1.S have haft det til dagens morgensshow. Showet bestod af en Harry Potter quiz. Her stod to putter på scenen, foran en masse sultne løver. Som pisk faldt klappende, der langsomt steg, som tegn på det gik for langsomt. Og i jagten på deltagere, gik den ene putte faktisk rundt, som var det glødende kul. Dog var dette jo ikke pga. troen, men fordi de virkelig ikke kunne deres kram. Havde de nu sat Cantaloop på, lagt nogle rim over denne jazzede perle af lyric og beats.

Men sådan er det :)

Jeg er bare glad for det ikke var mig, iført Harry Potter tøj og rystende stemme. Nej, så hellere stå ved klaveret og klimpre!

Desuden starter jeg måske nyt projekt med Jesper Mathiesen, musik der er meget lig US3! Det kunne være super nice!

Adieu og à tout à l'heure!

At sige på gensyn

Denne note skrev jeg til min kæreste, efter at have sagt farvel i Kerteminde. Hun skulle have gået på efterskole.



Lights will guide you home, det synger Coldplay i Fix You.
Den sang havde jeg på hjernen i dag. Især på vej over Storebælt. Med dig i hånden og tårene trillende ned af kinderne, så jeg tænkende ud over sundet, mens den salte smag af tårer nåede mine læber. At mærke dig knuse dig ind til mig var hårdt. Mærke dine tåre mod mine. Dine salte kys. Høre dig snøfte. Vide at jeg i 40 uger ikke skal se dig mere end et par dage, hvor vi normalt har brugt alle ugens dage sammen.

At stå med dig i mine arme, kysse dig, mærke dig og vide at jeg ville savne dig, så snart du var ude af syne..

Jeg håber virkelig du kan bruge efterskolen til noget.

Ellers så er jeg her, klar til at tage i mod dig.

Elsker dig

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dagen efter kunne hun ikke mere.. Hun ville hjem! Lysene guidede hende virkelig hjem :)

Rød, gul, grøn - Gi' op!

Ny blog herfra.. Skal lige lære det!

Men ja, min blog kommer nok til, at bestå af mange ting. Billeder, citater, links, anmeldelser, musik, digte, tøj, musik - You name it.. Jeg skal bare lige igang!

Grunden til min blog hedder Adieu Wendelboe, er fordi jeg lige er begyndt på fransk. Adieu betyder "til gud" og er en farvel hilsen i Frankrig. Det var den kære Simon Vinholt der fortalte mig betydningen. Så tak!
2. del af grunden er, at jeg gerne vil være præst, når jeg engang er færdig med alting.

Det var meget lidt om mig, men der kommer nok mere!